Når man lejer en bolig, er det ikke altid klart, hvem der har ansvaret for at vedligeholde hvad. Skal udlejer male væggene, når de bliver slidte – eller er det lejerens opgave? Hvem skal sørge for, at komfuret virker, og hvem betaler, hvis vandhanen drypper? Svaret afhænger både af lejeloven og af, hvad der står i lejekontrakten. Her får du et overblik over, hvordan ansvaret typisk fordeles, og hvad du skal være opmærksom på som lejer eller udlejer.

Hovedreglen i lejeloven

Lejeloven skelner mellem indre og ydre vedligeholdelse.

• Udlejer har som udgangspunkt ansvaret for den ydre vedligeholdelse – altså bygningens tag, facader, vinduer, installationer og fællesarealer.
• Lejer har ansvaret for den indvendige vedligeholdelse, som handler om boligens indre overflader: vægge, lofter, gulve, døre og låse.

Men lejeloven giver mulighed for, at parterne kan aftale en anden fordeling i kontrakten. Derfor er det vigtigt at læse lejekontrakten grundigt, før du skriver under.

Indvendig vedligeholdelse – lejers ansvar

Den indvendige vedligeholdelse handler om at holde boligen pæn og brugbar i det daglige. Det betyder typisk, at lejeren skal:

• Male, hvidte og tapetsere, når der er behov for det.
• Holde gulve rene og behandle dem efter behov (for eksempel med sæbe eller lak).
• Udskifte sikringer og pærer.
• Smøre låse og hængsler, så de fungerer.

Hvis lejekontrakten indeholder en vedligeholdelseskonto, kan udlejer have pligt til at betale for maling og tapetsering, når lejeren flytter ud. Kontoen fungerer som en opsparing, der skal bruges til at holde boligen i stand.

Ydre vedligeholdelse – udlejers ansvar

Udlejeren har ansvaret for, at ejendommen som helhed er i forsvarlig stand. Det omfatter blandt andet:

• Tag, facader, vinduer og døre udvendigt.
• VVS- og elinstallationer, herunder varme, vand og afløb.
• Fællesarealer som trapper, gård og kælder.
• Fastmonterede hårde hvidevarer, hvis de hører til lejemålet.

Hvis der opstår fejl eller skader på disse områder, skal udlejer sørge for reparation – og som regel også betale for den. Lejeren skal dog give besked hurtigt, så skaden ikke forværres. Undlader man det, kan man i værste fald blive erstatningsansvarlig.

Læs også:

Giv dine gamle møbler nyt liv: Sådan tilpasser du dem til din nye lejebolig

Boligportal

Skal du flytte i ny lejebolig, men vil gerne bevare dine gamle møbler? Få inspiration til, hvordan du med enkle greb kan tilpasse, forny og personliggøre dine møbler, så de både matcher din stil og de nye rammer – uden at sprænge budgettet.

Få mest muligt ud af boligfremvisningen – sådan forbereder du dig bedst muligt

Boligportal

En boligfremvisning er mere end blot en rundtur – det er din mulighed for at vurdere boligens potentiale og stille de rigtige spørgsmål. Få gode råd til, hvordan du forbereder dig bedst, så du kan træffe en tryg og velovervejet beslutning om dit kommende hjem.

Overblik over udgifter som udlejer: Sådan får du styr på din udlejningsøkonomi

Boligportal

At udleje en bolig kan være en god investering, men det kræver overblik over både faste og uforudsete udgifter. I denne guide får du indsigt i de typiske omkostninger ved udlejning og praktiske råd til, hvordan du kan planlægge og optimere din udlejningsøkonomi.

Sådan kan boligforeninger gøre ejendommen mere attraktiv for potentielle lejere

Boligportal

I et marked med hård konkurrence om lejerne handler det om mere end blot pris og beliggenhed. Få inspiration til, hvordan boligforeninger kan styrke ejendommens udtryk, skabe fællesskab og øge attraktiviteten gennem målrettede tiltag og engagement.

Småreparationer og slid – et gråzoneområde

Nogle gange opstår der tvivl om, hvem der skal betale for mindre reparationer. En dryppende vandhane, en løs stikkontakt eller en defekt pære i emhætten kan virke som småting, men de kan skabe uenighed.

Som tommelfingerregel gælder:

• Hvis der er tale om almindeligt slid, er det udlejers ansvar.
• Hvis skaden skyldes forkert brug eller forsømmelse, er det lejers ansvar.

Nogle lejekontrakter indeholder en særlig bestemmelse om småreparationer, hvor lejeren skal betale for mindre udgifter op til et vist beløb. Det er lovligt, men kun hvis det står tydeligt i kontrakten.

Når lejemålet ophører

Når lejeren flytter ud, skal boligen afleveres i den stand, som kontrakten beskriver – typisk “nyistandsat” eller “normalistandsat”.

• Ved nyistandsættelse skal lejeren male, hvidte og tapetsere, så boligen fremstår som ny.
• Ved normalistandsættelse skal lejeren kun udbedre almindeligt slid, for eksempel male vægge, men ikke nødvendigvis udskifte gulve eller lofter.

Udlejer skal foretage et fraflytningssyn og udarbejde en rapport, som lejeren får udleveret. Det er her, eventuelle uenigheder om vedligeholdelse typisk opstår.

Gode råd til både lejere og udlejere

• Læs kontrakten grundigt – især afsnittet om vedligeholdelse.
• Gem dokumentation for reparationer og vedligeholdelse under lejeperioden.
• Meld fejl hurtigt – det kan spare begge parter for større udgifter.
• Tag billeder ved indflytning og fraflytning, så der ikke opstår tvivl om boligens stand.
• Kommunikér åbent – mange konflikter kan undgås med en tidlig dialog.

En klar aftale giver tryghed

Vedligeholdelse i en lejekontrakt handler i bund og grund om at skabe tryghed for begge parter. Når ansvaret er tydeligt fordelt, undgår man misforståelser og uenigheder. For lejeren betyder det, at man ved, hvad man skal passe på – og for udlejeren, at boligen bevares i god stand. En klar aftale er derfor ikke bare en formalitet, men en investering i et godt lejeforhold.